Gregor Wosik er en polsk født maler, og har elsket at male lige siden han var barn. Hans talent blev opdaget allerede i en tidlig alder, hvorefter han fik muligheden for at dygtiggøre sig yderligere gennem adskillige kunststudier.
Gregor er kendt for sit store talent som 3D-kunstner. Han er arkitekten og kunstneren bag adskillige kæmpe Street Art-værker, bl.a. satte han verdensrekord i 2012 med udførelsen af en kæmpe 3D-jungle i Wilhelmshaven.
I 2015 vandt Gregor 1.-pladsen i Brande med sit store 3D-maleri med temaet ”Vand” midt på torvet. I 2016 malede han de karakteristiske svaner – igen midt på torvet, som også blev stemt til at være publikumsfavorit.
Gregor har i år sammen med Marion Ruthardt malet det nye Street Art 3D gavlmaleri, der blev afsløret ved festivalens åbning ved Sportmasterbygningen. For tredie gang vandt Gregor 1. pladsen – denne gang for sin tolkning af det kommende “Bestseller Tower”.
Vil du se mere af Gregors kunst kan du klikke her.
Seneste kommentarer