Leon lærte sig at male i forbindelse med, at han designede og producerede kæmpestore væg-annoncer for multinationale virksomheder som Coca-Cola, Heineken og Absolut – over hele verden.
Der er altid et budskab i Leons værker, for eksempel med afsæt i vores lemfældige omgang med miljøet, ligesom han ofte skildrer kontraster mellem det legende og det smukke og det destruktive. Leon blander gerne forskellige teknikker og materialer i sine værker, hvoraf mange også har været udstillet på kunstudstillinger rundt om i verden.
Han har også været med til at skabe Street Art gavlen “Vindkraft” fra 2017.
Leon Keer er i absolut verdensklasse som 3D-kunstner, og vi er glade for at kunne byde ham velkommen som deltager i Brande i 2019.
Seneste kommentarer