Tony Cuboliquido 2023
Italienske Tony er en alsidig kunstner og Street Art-maler, der blev født i Milano i 1974.
Professionelt har han arbejdet med alt fra dekoration, tegnefilm, traditionelle og digitale illustrationer, fotografi og video – bl.a. som supervisor og producer på animerede film og reklamer i samarbejde med fx MTV, Sony, Universal, Dolce&Gabbana, IBM, Google og YouTube.
I 1992 fik kunsten hans fulde fokus, og siden 1994 har Tony udlevet sin passion for Street Art. Siden 2009 har Tony deltaget i de helt store 3D-festivaler rundt omkring i verden, og han har vundet adskillige priser. Senest prisen Maestro Madonnaro ved kridtfestivalen i Grazie de Curtatone i Italien.
Med mere end 200 arrangementer bag sig er han en rutineret kunstner, og han var den første, der kombinerede Anamorphic 3D-kunst og animeret video med video-mapping.
Vinder 1. præmien ved sin debut i Brande i 2022
Tony kan sit håndværk, og dommerne var heller ikke i tvivl. Han blev hædret med førsteprisen for sit 3D-gademaleri på Torvet i Brande ved sin første deltagelse Inteternational Street Art Festival i 2022.
Også i 2023 vand Tony 1. præmien i Brande til den 7. udgave af International Street Art Festival.
Gå på opdagelse blandt de øvrige kunstnere på linket her: https://www.streetart-denmark.com/kunstnere-2023/
Følg os på Facebook. her kan du holde dig opdateret med, alt, hvad der sker: https://www.facebook.com/streetartbrande