Tony Cuboliquido
Tony Cuboliquido er en alsidig kunstner og Street Art-maler – født i 1974 i Milano.
Han har arbejdet med alt fra dekoration, tegnefilm, traditionelle og digitale illustrationer, fotografi og video. Bl.a. har han arbejdet som supervisor og producer på animerede film og reklamer i samarbejde med fx MTV, Sony, Universal, Dolce&Gabbana, IBM, Google og YouTube.
Siden 1992 fik kunsten dog hans fulde fokus, og siden 1994 har han udlevet sin passion for Street Art. Siden 2009 har Tony deltaget i de helt store 3D-festivaler rundt omkring i verden, og han har vundet adskillige priser. Senest prisen Maestro Madonnaro ved kridtfestivalen i Grazie de Curtatone i Italien.
Med mere end 200 arrangementer bag sig er han en rutineret kunstner, og han var den første, der kombinerede Anamorphic 3d Art og animeret video med video-mapping.
Glæd dig til at møde Tony Cuboliquido i Brande.