Mal din helt egen unikke fuglekasse

Kunsten indtager også fuglekasserne

I Det Gamle Sygehus i Brande inviterer Brande Kunstskole til maling af fuglekasser. Her kan du få lov at lave din helt personlige fuglekasse til at pryde haven med.

I ”Det gamle Sygehus”, der også huser Brande Kunstskole, males der lørdag og søndag fuglekasser i alle mulige gode farver. Det sker i tidsrummet fra kl. 11 – 15.
Det er en af de mange spændende aktiviteter, der finder sted, imens kunstnerne maler deres Street Art-værker.

Fuglekasserne kommer til at pryde byen

Det er planen, at fuglekasserne skal hænges op rundt omkring i byen. De farverige fuglekasser underbygger kunsten og fuglelivet i Brande.

Mal din egen fuglekasse

Du kan også få lov at male din helt egen fuglekasse. Fuglekassen koster kr. 50,00 og overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse.
Læg vejen forbi til en hyggelig og sjov aktivitet for både små og store. Se mere om “Det gamle Sygehus” her: https://www.detgamlesygehus.dk