Kunsthåndværkermarked

 

Er du også betaget af kunsthåndværk, så kan du godt glæde dig?

Sidste års succes med kunsthåndværkermarked til Street Art-festivalen gentages, og du kan derfor glæde dig til at gense mange fra sidste år – og stifte bekendtskab med nye dygtige kunsthåndværkere.

Storegade – fra Torvet og ned til Kvickly – omdannes nemlig igen i år til ét stort kunsthåndværkermarked, hvor lokale og  kunsthåndværkere fra nær og fjern udstiller og sælger deres fine unikavarer.

Der er p.t. tilmeldt 16 kunsthåndværkere – primært fra Midt- og Vestjylland – som udstiller alt fra glaskunst, keramik, smykker, læder, strik, pileflet m.m.

Det bliver uden tvivl et tilløbsstykke og et farverigt skue.