Fredda Wouters (2024)

Frederike (Fredda) Wouters startede som gademaler i en alder af bare 14 år. Hun elskede fra starten at udleve sin hobby, som også indbragte hende mange præmier og små opgaver i en tidlig alder. Hun blev hurtigt medlem af det tyske gademalermiljø.

 

En aktiv og engageret kunstner

Fredda Wouter uddannede sig i 2007 inden for 3D Street Art-kunst. I studietiden etablerede hun selvstændig virksomhed som freelance-kunstner og grundlagde i 2011sit firma “FreddArt Streetpainting”. Siden da har hun sammen med sine kunder lanceret forskellige Street Art-koncepter som fx interaktive kunstattraktioner på byfestivaler, firmaarrangementer, events i indkøbscentre eller egentlige Street Art-festivaler. I 2015 åbnede hun et kunst- og kulturstudio i sin hjemby, hvor hun tilbyder Street Artwork workshops, små kulturevents- og netværksarrangementer og har siden dannet en kunst- og kulturforening.

 

Kærlighed til naturen

Via Freddas værker udtrykker hun sin dybe kærlighed til naturen, ligesom hun engagerer sig følelsesmæssigt i forskellige aktuelle emner. Hun inddrager de steder, hun arbejder med sin kunst – både som en kilde til inspiration og som en del af billedets endelige resultat – både i maleri og rum. I nogle projekter tilføjer hun også et fortællende element, der kan formidle fantastiske historier. Det var blandt andet tilfældet, da Fredda malede “Odins Stol” i Brande ved sin debut i 2019.


Udlever sin kunst over det meste af verden

I de senere år har Fredda deltaget i Street Art-begivenheder i Tyskland og over det meste af verden, som fx Danmark, Holland, Østrig, Schweitz, Italien, Frankrig, Belgien, Bulgarien, Letland, Mexico, De Forenede Arabiske Emirater og USA. Hun brillierer med sin kunst og har vundet adskillige internationale kunstpriser.

 

…..og vinderen blev

Brande havde fornøjelsen af Freddas Wouters første deltagelse i Danmarks første – og eneste – Street Art-festival i 2019. I en pause undervejs til Brande blev Fredda inspireret af historien om Odin efter et besøg på et middelaldermarked. Det resulterede i værket “Odins stol”, som løb med førstepræmien. Vi glæder os til at byde Fredda velkommen for tredje gang til dette års Street Art-festival i Brande.

Gå på opdagelse blandt de øvrige kunstnere på linket her: https://www.streetart-denmark.com/kunstnere-2024/

Følg os på Facebook. her kan du holde dig opdateret med, alt, hvad der sker: https://www.facebook.com/streetartbrande